Pages

Viser opslag med etiketten Mad og det sunde. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mad og det sunde. Vis alle opslag

mandag den 9. juli 2012

Anmeldelse af "Cafe Passage" i Odense..

Hold nu k*** hvor blev jeg skuffet. Jeg skulle mødes med en sød veninde og sniksnakke lidt. Da vuggestuen jo er lukket, skulle Sofia med, og jeg glædede mig til en hyggelig dag :)

Cafe Passage, her behøver du ikke komme :(


Skøn som sommeren jo er i disse dage, med dejligt regn, pakkede jeg Sofia i klapvognen, og trillede ned i byen, for at mødes med B. Jeg har aldrig været på Cafe Passage før, men havde været der da det hed The Room. Jeg var heller ikke begejstret for det sted. Men med radiospots som "kom og nyd en god frokost med søde værtinder osv", så skulle det have en chance :)
I døren bliver vi mødt af en vrissende værtinde "I må ikke have klapvognen med ind"... nå for pokker, jamen den stiller jeg da så bare herude i regnen, intet problem.. undrede mig dog lidt da der ikke var ret mange gæster og egentlig god gulvplads derinde :-/ Værtinden kommer med 2 menukort, og spørger IKKE om vi skal bruge en højstol til Sofia.. men den finder jeg da bare selv så.. heller ikke noget problem.
Jeg bestiller en vegetarsalat med falaffel, så Sofia også kan få lidt mad. Ved hun elsker falaffel ;-)
Maden var OK, men så heller ikke mere end det. Faktisk lidt kedelig kun med salat, rød peber, 2 stk agurk og 10 falaffelkugler :-/ men okay.. prisen var også kun 74 kr.
Cafe Passage har studierabat, hvilket også var en grund til vi valgte stedet. Da vi står ved kassen og skal betale, og jeg siger, "jeg har studiekort".. ja så var svaret "det er altså for sent nu, for jeg har slået bonnen ud, men din veninde kan få rabat på hendes"... tsk tsk siger jeg bare! Hold op en dårlig oplevelse :(

Her kommer jeg IKKE igen..

torsdag den 22. marts 2012

Velkommen Indien!

Vi kan, ligesom så mange andre, godt lide asiatisk mad. Særligt den indiske.
I aften vil jeg selv prøve at kaste mig ud i Chicken Korma fra denne side. Jeg er lidt spændt, for det er nyt for mig. Vi plejer jo bare at hente det som take away fra GOA.

mandag den 5. september 2011

Sennepsmørbrad

Vejen til en mands hjerte, går gennem maven - eller noget i den stil. I hvertfald vil jeg kaste mig ud i denne ret i aften.. Opskriften er tyvstjålet fra Arlas hjemmeside.

Og jeg er allerede sulten NU!
Hovedret til 4

  • 2 svinemørbrad (ca. 600 g)
  • 25 g smør
  • ½ tsk groft salt
  • friskkværnet peber
  • 1½ dl vand
  • 1½ dl Arla Karolines Køkken® Cremefraiche 18%
  • 2 tsk hvedemel
  • 2 spsk finthakkede chalotteløg
  • 2 spsk grov dijonsennep
  • ½ tsk groft salt
Tilbehør
  • 500 g frisk pasta
  • 300 g broccoli
  • 300 g gulerødder
Puds mørbraderne for sener og hinder. Skær dem i små skiver (ca. 1 cm tykke) og tryk dem lidt flade. Steg skiverne i gyldent smør i en pande ca. 1 min. på hver side (2 min. i alt). Tag dem af panden, drys med salt og peber og hold dem varme. Kog panden af med vand. Rør cremefraiche og mel sammen til en jævning og tilsæt den under omrøring. Kom chalotteløg og sennep i saucen og kog den godt igennem i ca. 2 min. Smag til med salt.

tirsdag den 14. juni 2011

Chokolade muffins med luft i :P

Jeg fik lyst til at bage muffins, da jeg i morgen skal på "sygebesøg" hos min veninde..

Opskriften er, og giver 12 styk
- 250 gr hvedemel
- 1 tsk natron
- 225 gr sukker
- 1 tsk vanillesukker
- 1 1/4 dl mælk
- 1 dl smeltet margarine
- 50 gr kakaopulver
- 2 ½ dl youghurt naturel
- 1 æg
- hakket chokolade efter smag

Alle de tørre dele blandes i en skål, og alle de våde blandes i en anden skål. De våde varer piskes, og hældes i de tørre varer. Det hele piskes sammen.
Dejen hældes i 12 muffinforme, kommes i en varm ovn på 200 grader (ikke varmluft), og skal bages i 20 minutter.

mandag den 23. maj 2011

Verdens bedste lasange - og det mener jeg!

1 løg
3 fed hvidløg
500 g hakket oksekød
1 spsk olivenolie
3 spsk frisk, hakket rosmarin
1 dåse hakkede tomater
1 dl chilisauce af ketchuptypen
1 tsk salt, friskkværnet peber

OSTESAUCE:
5 dl mælk
2 dl piskefløde
2 spsk majsstivelse
4 spsk vand
200 g mozzarella eller feta
250 g lasangeplader

TILBEHØR:
Rucola med vinaigrette

1. Sæt ovnen på 225 grader
2. Pil løg og hvidløg, og hak det fint. Steg kødet, løg og hvidløg i olivenolie, til det har fået lidt farve. Tilsæt rosmarin, tomater og chilisauce, og lad det koge i 10 minutter. Smag til med salt og peber.
3. Bring mælk og fløde i kog. Jævn med majsstivelse rørt ud i koldt vand. Smulder osten i.
4. Læg ostesauce, lasangeplader og kødsauce lagvis i et fad. Afslut med ostesauce og den resterende ost.
5. Bag den midt i ovnen i 30 minutter.
6. Server med rucolua og vinaigrette.

VELBEKOMME!

onsdag den 18. maj 2011

Hurra hvor jeg elsker IKEA og mad... og ikke mindst Bjørn Wiinblad :)

Så fik jeg min fine bænk, og den skulle selvfølgelig samles NU! Så det gjorde jeg - smerter eller ej. Nu står den der, og den kan også holde til at man sidder på den. Hvor er det bare heldigt.
Nu mangler der bare alt pynten derude; altså tæpper og puder osv. og sol.. men det skulle komme i weekenden.



Jeg satte i går en masse kikærter i blød, med tanken om at jeg ville lave hommus i aften. det vil jeg stadig, men jeg vil også lave Taboleh i min egen version, og bruchetta.

Lulu's Tabouleh til 2: En god håndfuld persille, 3 store modne tomater, squash efter behag, forårsløg, gulerødder, rå broccoli, hvidløg, citron, olie, salt og peber. I dagens anledningen har jeg købt en pakke baby leaves som lige bliver skyllet og så møder en kniv så bladene ikke er voldsomme store. Salaten kommes i en skål. Tomaterne, squash og forårsløg hakkes fint. Gulerødder, persille og broccoli putter jeg i en minihakker til det har den ønskede konsistens. Jeg kan gode lide når det er hakket helt fint. Persille, hvidløg, citron, olie, salt og peber kommes også i hakkeren, når grøntsagerne er kommet i en skål, og hakkes til det er blandet godt sammen og persillen er i meget små stykker. Dressingen kommes over "salaten". Det smager helt vildt godt :P

For at det hele ikke skal gå op i grønt, har jeg købt parmaskinke som jeg ruller sammen og serverer sammen med lidt oliven..

Min kære mutti ringede i dag, og fortalte at min elskede mormor havde været i kælderen og finde hendes gamle Bjørn Wiinblad platter til mig, og sørme om ikke der var 12 stk - en for hver måned, en større platte og et askebæger. Satme jeg blev glad. Nu mangler jeg kun en vase. Jeg synes hans design er så fede, og det minder mig så meget om min barndom og min afdøde morfar.
For jer der ikke ved hvem Wiinblad er, så er her et billede af en platte. Måske kan I huske dem fra jeres barndom også??


søndag den 15. maj 2011

Hjemmelavet koldskål :)

Jeg fik en trang til koldskål i dag, og fik lyst til selv at kaste mig ud i det. Plejer at købe Arlas med tykmælk og æg, men synes den er ret dyr hvis ikke den er på tilbud. Så nu har jeg lavet en selv, som smager af det samme :)

1 ltr. kærnemælk
½ ltr. ymer
2 æggeblommer (her brugte jeg bare 2 alm. æg hvor jeg fjernede hviden)
100 gram sukker
½ citron
1 tsk. vanillesukker

Alle dele piskes sammen, vent dog med kærnemælken som først tilsættes tilsidst, og stil den på køl i et par timer.
Jeg vil putte en masse frugt i for at gøre den lidt sundere, men ellers godt med kammerjunkere :P


OBS! En del opskrifter skal der en kvart piskefløde i. Det kan sikkert anbefales, men det venter jeg med, til en aften hvor jeg er alene hjemme ;)

torsdag den 12. maj 2011

Aftensmaden med pift..

... jeg har det lidt svært med hakket oksekød pga. graviditeten. Jeg bryder mig ikke om smagen! Desværre er fryseren fyldt op med det, så det er bare at komme i gang.
Jeg har besluttet mig at menuen er:


Hakkedrenge med hjemmelavede ovnfritter og Lulu's hommus.

For at slippe for "kød"-smagen vil jeg prøve en opskrift jeg fandt på nettet. Bøfferne kaldes franske. Hvorfor ved jeg ikke, men måske fordi der er dijonsennep i?? Opskriften lyder:

Franske bøffer: Mix 500g hakket oksekød med salt og lad det hvile 5 min. Rør så 1 spsk. dijonsennep, 1 fed revet hvidløg, peber og 1½ tsk. timian i farsen. Steg bøfferne.

Hjemmelavede ovnfritter:En passende mængde kartofler skrælles (eller lad skrællen sidde på hvis det er nye kartofler), og skæres i passende størrelser. Jeg foretrækker tern i 2 x 2 cm.
Smid dem i en frysepose sammen med olie, og de krydderier du foretrækker. Jeg vil bruge salt og timian, fordi der er timian i bøfferne. Hvidløg, sød chili, oregano osv. er også super lækkert :D
Sæt kartoflerne i ovnen, så de får 30 minutter på mindst 180 grader. De må gerne blive brune og lidt svedne i kanterne.

Lulu's hommus:Jeg har eksperimenteret lidt med opskriften, og fundet en jeg godt kan lide.
Enten købes kikærterne på dåse, ellers følges anvisningen på posen. Jeg tilføjer creme fraiche, paprika, citron, salt, persille, og hvidløg - og smider det hele i en blender. Må gerne stå en halv times tid og trække. Smager også godt dagen efter :P


torsdag den 5. maj 2011

Der gik kage i den ;)

Hvem drømmer ikke om bare at kunne æde alt det kage man orker, og så for kun 50 kr??
I dag er Kagens dag, hvilket betyder at man i hvertfald i Odense, kunne købe en billet, og så bare gå til den.. Og det gjorde vi! Vi havde 50 minutter til at fortærre alverdens kager. De 50 kr gik til Børne Cancerfonden, så vi spiste med god samvittighed..


Er det ikke faktastisk??









tirsdag den 26. april 2011

Lækre burgerboller

Vi skal have burgere i aften, og bollerne bager jeg selv.


1 pk. gær
4 dl. lunkent vand
1 dl. cultura
2 tsk. salt
200 g revne gulerødder
160 g grahamsmel
ca. 550 g hvedemel
1 æg til pensling
sesamfrø


Opløs gær i vand i en stor skål. Tilsæt cultura, salt, gulerødder, grahamsmel og det meste af hvedemelet.
Ælt dejen rigtig godt igennem, og tilsæt mere hvedemel, så dejen netop slipper fingrene.
Dejen skal hæve i 30 minutter


Del dejen i 12 stk. og form hver stykke til en bolle, lad bollerne hvile 5 min. på bordet.
Læg bollerne på en bageplade med bagepapir og tryk dem flade, til en diameter på ca. 12 cm = 6 stk. på en plade.
Pisk ægget sammen og pensl bollerne. Drys med sesamfrø.
Lad Bollerne hæve i ca. 30 min.
Bag dem i ovnene ved 180 grader i ca. 15 - 20 min. til de er gyldenbrune på toppen.

Det færdige resultat :P

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...