Pages

Viser opslag med etiketten Nye projekter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Nye projekter. Vis alle opslag

torsdag den 14. februar 2013

Inden vi svinder ind af sygdom :(

TOTAL højsæson for snot og influenza. Vi er alle mere eller mindre nede med det ene eller det andet, og øv siger jeg bare.
Jeg er lige startet i min sidste praktik, modul 11 og 12, på B2, hjertemedicinsk afdeling. Har været der en uge, og har så også lige været en uge syg. Der er ikke så meget at gøre ved det, men det er alligevel surtt, for jeg lærer jo ikke noget af at ligge herhjemme.
Men inden jeg blever helt piphans af at være spærret inde i lejligheden, bestemte jeg mig for, at Sofia og jeg skulle en tur ud i haven og kigge. Jeg så sidst at små skønne Vintergækker og andre fine hårdføre blomster er begyndt at titte frem, så vi skulle lige ud og se om der var sket mere :)
Jeg havde ikke lige overvejet at der kunne være sne, for der er intet herinde i midtbyen; det var der så i haven. Er ved at være SÅ træt af sne. Heldigvis skinnede solen på os.

Selvom der er sne, så titter de frem..

Sikre tegn på forårets komme :)

Jeg elsker min have.

Det lille hus, som jeg gerne vil male snart :)

Sofia i sin  gynge

Jeg håber på en lidt større gynge til hende snart.

torsdag den 17. maj 2012

Mit nye projekt..

...er denne bænk til Sofia. Den skal males og gøres fin. Dejligt med ekstra opbevaringsplads :)
Jeg tænker lilla, og maskingtape - måske tapet, hvis jeg finder noget rigtig fint.

Bænken, som skal forkæles :)

Stemningsbillede fra i går af Sofia & Pernille :)

fredag den 4. maj 2012

Fra skrammel til skammel..

Jeg bliver nødt til lige at blære mig lidt! Det er normalt ikke noget jeg gør, men må altså fremvise denne fantastiske skammel jeg har fundet til storskrald. Den var grim, med hvidt afskallet maling og rødt stof med huller i. Men jeg blev straks forelsket, til min kærestes undren.
Nu er den blevet slebet og malet i lækker lilla maling med høj glans, betrukket med dejligt missekattestof fra Molo (sengetøj som måtte lade livet), og dekoreret med maskingtape med stjerner. Jeg ELSKER den, og den står nu ved siden af Sofias seng <3 Ris og ros modtages gerne :)

Den elskede skammel med løve(katte)fusser :)

mandag den 26. september 2011

Man kan da kun knus-elske sit barn :) + Nye projekter

..havde jeg vidst at man ville kunne komme til at elske sit barn så højt, ja så var jeg nok gået i gang noget før ;) Ja det lyder måske mærkeligt, men når ikke man har en sådan størrelse af sin egen, så er det svært at vide hvor meget det kommer til at betyde for en. Jeg kan kun sige ALT! Velvidende at jeg spammer min egen blog, med de samme motiver, ja så kommer der her endnu en collage :)

Den fineste Sofia <3
Jeg vil gerne prøve at lave patchwork-sengetøj til Sofia, og gerne med piping. Derfor følte jeg mig heldig da jeg fandt denne DIY hos laralil, som virkelig forklarer hvordan den kage skal skæres :)
Indtil nu, har jeg kun syet enkelte lapper sammen...

Personligt er jeg ikke til alt det retro-hejs (det vil jeg lade jer andre om), så alt hvad jeg laver, er lavet i nye stoffer.
Heldigvis kan man jo også finde mange søde motiver i butikkerne i dag :)
Midt i alt mit hækleri, kom jeg i tanke om, hvor meget Sofia mangler en suttesnor, så det måtte jeg lige kreere. I løbet af 10 minutter var den hæklet i Paris fra Tante Grøn. Jeg tror dog jeg vil forsøge mig med noget blankere og knap så elastisk garn, da snoren gerne vil trække lidt til den ene side. Men om ikke andet så var dette bare en prototype. Seleclips'en er fra Panduro, hvor det da absolut ikke kan svare sig at købe dem - og det vidste jeg godt! Jeg gad bare ikke gå mere, så pungede ud med 14 kr!!! for en enkelt clips. Hvis jeg havde gidet at gå mere, så var jeg gået i Stof & Stil, hvor man kan få 2 stk for 10.95 ;)

Prototype på suttesnor

lørdag den 25. juni 2011

Weekendens "do's"...

... Jeg havde lovet at jeg nok skulle færdiggøre nogle af alle mine projekter inden babygirl kommer til verden på torsdag, så jeg måtte jo igang med at male de stole jeg havde købt i genbrug til 40 kr for begge 2. Ved siden af er min tallerkenrække som Pernille har købt til mig. Den er i rigtig fin stand, men skulle lige have lidt maling. Det er den så ved at få. Billede kommer når den er færdig.




Men nu skal det jo ikke gå op i arbejde det hele. Der skal også være plads til en lille smule fornøjelse. Jeg havde jo købt et fantastisk mønster på ugler som jeg bare måtte sy. Jeg havde en stak filt liggende, hvilket var perfekt, for disse skønne uglepudebamser skulle syes i filt. Her er resultatet.

Babypigens uglebamsepude :)
Vi blev enige om at vi er så vilde med brunch, at vi igen i dag vil tage ud og hygge - denne gang på Franck A. De har en FANTASTISK brunch-buffet til kun 69 kr, mellem 9 og 11.. Prøv den hvis du bor i Odense, eller kommer forbi :D

onsdag den 22. juni 2011

En billig omgang udsalg for mig..

..brugte 50 kr på 2 t-shirts i ONLY. Det er bare ikke det samme at gå på udsalg når man ikke kan passe tøjet alligevel. Og babytøj har vi også nok af lige pt. Så det blev kun Casper som købte :) Han købte dog også mig en lille ting, som jeg kan se frem til at have på, når maven er væk..



Jeg lavede i går 3 ugler, 2 som tak for en pose tøj og andet godt, og en lyserød på bestilling :)



Jeg må også lige slå et slag for denne hjemmeside hvor man kan købe de lækreste ting. Min veninde Pernille har købt sig disse mønstre på ugler, det samme har jeg nu, for kun 32 kr. Se siden HER

tirsdag den 7. juni 2011

Hulens til ugler...

Jeg var et smut i Panduro Hobby bare lige for at kigge, men faldt så over disse ugler, som en medarbejder havde lavet til en udstilling.
Nu har jeg selv 2, og de er nemme at lave:


Inderst er en styroporkugle, og så er de beklædt med filt som er klippet til alt efter hvor store man ønsker fjerene. Filtet er limet på, og enkelte steder er der sat en knappenål for pyntens skyld :)

fredag den 27. maj 2011

Operation dukkehus og en færdig gyngehest :)

For 3 år tilbage fik vi et dukkehus i julegave af min svigerfar. Det var ment som en joke, men det blev selvfølgelig gemt... Nu har jeg lige fundet det frem og støvet det af, for det skal naturligvis pyntes lidt op så det er klar til at prinsessen kan lege med det - om 4 år ;)

Dukkehus som før var træfarvet


Gyngehest efter før kærlighed


Gyngehest efter kærlighed

torsdag den 26. maj 2011

Projekt gyng-gang

... skulle egentlig i Føtex og handle, men så så at genbrugen ved siden af havde åben, så ville lige kigge derind inden jeg handlede. Jeg fandt dette vidunder af en gyngehest. Magen til den jeg selv havde som lille, hvilket jo er 30 år siden ;)
Jeg måtte slippe sølle 50 kr for den - FANTASTISK!

Da jeg kom hjem fik den lige en omgang med støvsugeren og grundrens, og så var den ellers klar til at blive malet :) Da resten af træværket i vores lejlighed er malet i glans 70 (!) skulle hesten jo selvfølgelig skinne lige så flot.



Halvvejs :)

onsdag den 25. maj 2011

Hver fugl synger med sit næb...

... og her kan I se min :)
Jeg fandt en skabelon på wooz.dk under hendes DIY, og tænkte at det måtte jeg da også kunne hitte ud af. Smuttede en tur i Panduro og købte det fine papir som passer til "den blå stue", lim, øjne og perler.
Resultatet blev:



Meningen er så at jeg skal have klippet en lille gren et sted, som jeg kan sætte i en vase og hænge fuglene på :)

fredag den 20. maj 2011

Elefanten Elvis & Vi Rocker

Jeg fik pludselig den ide at jeg ville sy! Og det gjorde jeg så - i 10 timer! Frem kom Elvis :) Totalt lækker lille fyr..



Han måler ca 70 cm når han står op.
Mønsteret har jeg købt i Stof & Stil, sammen med stof, fyld, øjne of alt det andet man skal bruge.. Det kostede en mindre formue, men jeg er glad for resultatet, og har stadig stof nok til at kunne sy endnu en.

Midt i syningen vandt jeg sørme også lige 2 billetter til Vi Rocker her i Odense til i morgen lørdag, så der har jeg inviteret casper med, selvfølgelig. Det er 3. gang indenfor kort tid at jeg vinder noget - helt utroligt, for har aldrig vundet.. Indtil nu er det blevet til en middag for 2 på Flammen, billetter til Erotic World i Odense og nu disse koncertbilletter. Heldigvis har DMI lovet dejligt vejr i morgen, så vi pakker et tæppe og tager afsted :)

onsdag den 4. maj 2011

Iiiiih hvor jeg finder mange kreative ting for tiden..

ORGAMI! Hvor sejt altså.. Jeg kan huske da jeg var yngre, hvor jeg lånte bøger på biblioteket og øvede mig i at folde noget som skulle ligne en svane, men som nærmere lignede en grim grim ælling. Så faldt jeg lige over denne hjemmeside, hvor nogen har foldet en blomst, som jeg synes er vildt fed... JEG VIL OGSÅ! Blomsten kan købes her..


Jeg synes godt nok jeg får mange ideer for tiden, måske er jeg nærmest manisk (et udtryk jeg kender meget til, efter min sidste praktik på studiet foregik på en afdeling for affektive sindslidelser)... De' bar' gas'.. men når man jo bare går hjemme og hygger sig, så sidder man bare mere på nettet og kigger, og så kommer der jo en masse ting frem fra det skjulte som man synes kunne være sjovt at prøve.

Mit nye jeg: Den kreative... ha!

Jeg fandt også lige denne hjemmeside: http://www.cosas.se som har vildt mange lækre ting. Godt nok er siden ikke dansk, men så kan man da lade sig inspirere af de fine billeder :)

mandag den 2. maj 2011

Stuen trænger til en overhaling!

Og vores puder står snart for tur. Jeg tænkte på noget a la denne, bare i noget mere afslappet stof. Puderne vil jeg selv sy.

Forside



Closeup



Bagsiden er jeg vild med


LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...