Pages

Viser opslag med etiketten Hæklerier. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hæklerier. Vis alle opslag

fredag den 30. marts 2012

Gang i hæklenålen #2

Jeg har været i fuld sving i de sidste mange dage/uger:

Jeg er helt vild med disse lækre elefanter a la Sebra. Mønsteret stammer herfra

Hæklet i Havblik fra Tante Grøn i dobbelt garn på nål 4. Måler ca. 23x23 cm.


Hæklet i billigt garn fra Søstrene Grene på nål 2,5. Måler ca. 15x15 cm.
Og så er jeg ved at lave en kanin til Sofia. Den har taget laaang tid at lave. Har hæklet, og ændret mening, og travlet op, og hæklet igen igen... Nu mangler jeg kun et ben, så er jeg færdig.
Sofia elsker sin kanin!

tirsdag den 21. februar 2012

Livet i Odense :)

Jeg hækler og hækler, ugler og sprutter, og jeg hygger mig med det. Men nu viste min veninde Pernille mig siden yarnfreak.dk og sikke da en masse skønne ting. Jeg er helt vild med dette tæppe, og klart at Sofia skal  lave sådan et.
Lørdag skal hun have et klædeskab, så det skal hentes i IKEA. Det bliver rart, for pt. står alle hendes ting på gulvet, og hendes tøj er kastet ind på en hylde, som er beregnet til hendes legetøj.
Min dejlige veninde Mette Sofie har termin lige om lidt, og jeg er helt vildt spændt på at møde hendes lille baby når han kommer ud :) Hun kommer ofte på besøg og hygger med Sofia og jeg. Vi glæder os til at komme ud og trille med dem :)

Sofia skyder i vejret, og tand nr. 3 og 4 er nu på vej. Det bevirker jo at hendes søvn ikke helt er den samme som den plejer. Hun har nu i 2 dage sprunget sin middagslur over, som betyder at hun er liiiidt vrøvlet når vi kommer til eftermiddagen :) Dog sover hun så helt til kl. 7 næste morgen. Det kan mor og far godt lide ;-)


Vores elskede lille Sofia <3

Så kom dagen hvor vi fik tilbudt en plads i dagpleje. Ikke lige hvad vi ønskede, så vi er lidt i vildrede. Det er sådan at hvis man takker nej til pladsen, ja så får man 3. mdrs karantæne.. so what to do? Vi må ringe og snakke med dagplejecenteret i morgen...

torsdag den 26. januar 2012

Opdatering af bloggen :)

Ej, jeg er simpelthen for dårlig til at opdatere. Jeg synes jeg har SÅ meget om ørerne, at det er sjældent jeg bare sidder og hænger foran computeren...

Vi har været på masser af udsalg igen... og det fortsætter. Jeg har fået "lov" til at smutte i Noa Noa igen og shoppe til Sofia. De har nemlig -72% på alt udsalg, så må forbi og handle ind til hun bliver lidt ældre :)

Så har vi fået klapvogn, og hvor er det lækkert altså. Vi har valgt en Emmaljunga Cerox. Ikke en ny, men en brugt som vi smuttede til Sjølund og hentede. Vores er dog helt sort.

Vores nye vogn i vognparken
Så er der gang i hæklerierne. Hver aften hækler jeg små sprutter. Jeg er faktisk blevet afhæng af det. Har købt en halv garnbutik og en lækker hæklenål...

Sprutte
Om en uges tid tager vi til Berlin på en lille ferie. Det glæder vi os til. Dog er vi ikke helt sikre på hvad vi skal se dernede, for vi har jo været hele turen rundt. Vi taler dog om at finde en badeland, for Sofia elsker at svømme og pladske :)

fredag den 2. december 2011

Gang i hæklenålen...

Jeg har kastet mig ud i denne poncho - igen. Jeg har lavet en før, i knald pink. Denne gang skal den dog bare være sort ;-)

Opskriften findes her og den er super nem at lave. Det består faktisk bare af dobb. stangmasker. Jeg hækler den i DROPS ESKIMO, og er dejlig varmt. Men mindes at der skal bruges ca. 15 nøgler. Derudover et par nøgler til kraven hvis man ønsker sådan en.

Jeg laver den i sort, og uden snoren omkring halsen. Istedet laver jeg en dejlig stor krave :)

tirsdag den 4. oktober 2011

Guld hos genbrugen og nyt job til mormor ;-)

I odense er Danmission Genbrug flyttet til større lokaler, så der måtte jeg jo hen og lure i dag sammen med Sofia, efter vi havde været til Baby Boom...

Her er hvad jeg kom hjem med - dog synes jeg prisen var lidt dyr, i forhold til at det er genbrug, men med mig hjem skulle de. At dømme efter prisen i bunden, så er de næsten nye, og stammer fra Magasin, Bahne eller noget i den dur. Selvom jeg ikke er til alt det retrohalløj, så måtte jeg jo punge ud med 35 kr pr. stk.


Forleden da jeg var hos Tante Grøn efter garn, forelskede jeg mig i dette smukke garn. Men da jeg ikke kan strikke, måtte jeg jo ringe hjem til moar og plage hende... Hvem siger nej til at strikke til barnebarnet?? Jeg købte 6 nøgler. Garnet var sat ned fra 78 kr pr nøgle, til kun 38 kr. Det har den lækreste farve, og så er det bare så blødt, selvom det er 100% uld. Og det gør jo ikke noget, at det er økologisk ;-)

lørdag den 1. oktober 2011

Med et blev jeg forelsket!

Prøv lige at se denne smukke vest HER ... den må jeg helt klart prøve at se, om ikke jeg kan hitte ud af. Dog vil jeg nok lige skrue lidt ned for farverne, og holde mig til sort, hvid og grå :)


Smuk SMUK S.M.U.K hæklet vest!

fredag den 23. september 2011

Alle mine projekter

Så blev der afsluttet endnu et projekt, og endnu et begyndt.. er det ikke sådan det er??

Øverst til venstre - endnu en sætterkasse. Farven har jeg selv blandet, stoffet er fra IKEA til kun 49 kr pr mtr.
Øverst til højre - havde lige en kugle tilbage, så Sofia skulle da lige have en ugle til vinduet :)
Nederst til venstre - et hæklet tæppe til Sofia. Midten en en oldemorfirkant i stor, og kanten bliver i fastmasker. Overvejer om jeg skal sy fleece bagpå, for varmens skyld. Garnet er fra Tante Grøn, og hedder Paris :)
Nederst i midten - Wiinbladplatte fundet hos genbrug til kun 25 kr :)
Nederst til højre - patchworkbetræk til frk. Karla som netop er blevet færdigt.

mandag den 12. september 2011

Der er gang i hæklenålen..

Jeg er ved at hækle endnu en poncho. Mønsteret er fra garnstudio.com, og kan findes HER - det er så simpelt. Jeg har lavet en i knald pink, og er nu i gang med en i sort. jeg vælger dog at hækle halsen meget høj, så jeg kan bukke den rundt, så den varmer ekstra meget. Til en længde som den på billedet, skal man forvente at bruge 15 - 18 nøgler garn. Jeg hækler på en nål str 10, da jeg har det med at hækle lidt for stramt.

Lækker poncho som alle kan lave.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...