Pages

søndag den 15. maj 2011

Baby på vej.. 46 dage igen!

... Jeg synes jeg er ved at være ret spændt på det hele! Jeg ved ikke helt hvad jeg skal forvente, eller hvordan det hele kommer til at foregå - måske er jeg faktisk lidt nervøs, dog uden jeg selv er klar over det.
Jeg har læst en del om forskellige fødsler, nogen gode, andre 22 timer lange... Jeg håber jeg rammer en af de gode.
Jeg har termin den 30.6, og hele juni måned er stort set booked op med forskellige arrangementer. Måske er det godt, for så er der ikke tid til at gå og bliver panikslagen for om man nu brister helt op i nakken, eller hvad der nu kan ske...
- Den 5. juni er der Vestkystløb i Esbjerg, hvor vi skal med. Casper skal løbe, og jeg skal heppe.
- Den 10 - 13. juni skal vi til Als. Der er jo Nordborg Musikfestival, og vi har billetter til begge dage. Vi plejer at være med, så det skal vi jo også i år. Måske ikke så vildt som vi plejer, men jeg ønsker ikke at gå glip af den gode musik, og de skønne omgivelser. Og håber så heller ikke at føde dernede, da der er 20 minutter til nærmeste sygehus. Jeg har stor tillid til OUH, og det er der jeg gerne vil slå mine folder, og ikke i Sønderborg eller Aabenraa.

- Den 18. juni bliver min søster Tine student, og det vil jeg selvfølgelig gerne være med til. Der bliver holdt en lille fest hjemme i Esbjerg, hvor hele familien kommer, og det er jo så sidste udkald for at se min mave i aktion ;) ... efter alt dette, tror jeg bare vi skal slappe helt af.

I morgen den 16. maj skal jeg på OUH og have akupuntur igen. Det er nu meget rart at ligge der i sengen og slappe af i 30 minutter, omend det ikke er så rart at få nålene sat.
Onsdag skal jeg til første etape af fødselsforberedelse. Det er jeg nu lidt spændt på, for frygter til værste. Man hører så mange ting om klamme videoer med kvinder der føder stående og selv tager imod barnet. Yak siger jeg bare..! Stik mig bare en epidural, så sørger jeg for at slappe af og presse når jeg skal. Så må personalet tage imod prinsessen :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...