Pages

fredag den 30. marts 2012

Gang i hæklenålen #2

Jeg har været i fuld sving i de sidste mange dage/uger:

Jeg er helt vild med disse lækre elefanter a la Sebra. Mønsteret stammer herfra

Hæklet i Havblik fra Tante Grøn i dobbelt garn på nål 4. Måler ca. 23x23 cm.


Hæklet i billigt garn fra Søstrene Grene på nål 2,5. Måler ca. 15x15 cm.
Og så er jeg ved at lave en kanin til Sofia. Den har taget laaang tid at lave. Har hæklet, og ændret mening, og travlet op, og hæklet igen igen... Nu mangler jeg kun et ben, så er jeg færdig.
Sofia elsker sin kanin!

torsdag den 22. marts 2012

Velkommen Indien!

Vi kan, ligesom så mange andre, godt lide asiatisk mad. Særligt den indiske.
I aften vil jeg selv prøve at kaste mig ud i Chicken Korma fra denne side. Jeg er lidt spændt, for det er nyt for mig. Vi plejer jo bare at hente det som take away fra GOA.

mandag den 19. marts 2012

Hverdagens grimme fjæs nærmer sig...

Åh nej, og åh ja på samme tid! Min barsel slutter om en måned og hverdagen begynder igen! Jeg ved ikke hvad jeg skal tænke, glæder jeg mig, eller gruer jeg for hvordan det skal komme til at gå?
Jeg glæder mig på en måde til at komme ud og se hvordan det er at tjene penge igen, men frygter også lidt at jeg ikke får tid til det :-/ Mit elskede job på Intensiv på OUH - jeg har savnet det siden jeg gik fra, men hvordan mon jeg vil have det med at passe de små pus som ligger på afdelingen fordi de ikke kan klare sig selv? Kommer sikkert til at stortude ;-)
Men nå, vi må tage en dag af gangen.. lige som alle andre :)
Mens vi her i hjemmet lå med omgangssyge, fødte min dejlige veninden en lækker lille babydreng, som jeg glæder mig til at se. Jeg husker selv hvor stresset man var da man kom hjem fra hospitalet, så holder lidt igen med at komme på besøg.. Men STORT TILLYKKE skal der lyde <3

Har fået lov at være alene hjemme i en times tid, mens Sofia er ude at gå med sin far. Det husker jeg faktisk ikke at jeg har prøvet før? Måske lidt for dårligt, men vi kan godt lide at lave ting sammen, når nu tiden er til det.. Og hvad gør man så når man har lidt tid alene?? Man kaster sig i sofaen og tænder computeren ;-) Må heller lige få kigget lidt på vasketøjet i stedet..

tirsdag den 21. februar 2012

Livet i Odense :)

Jeg hækler og hækler, ugler og sprutter, og jeg hygger mig med det. Men nu viste min veninde Pernille mig siden yarnfreak.dk og sikke da en masse skønne ting. Jeg er helt vild med dette tæppe, og klart at Sofia skal  lave sådan et.
Lørdag skal hun have et klædeskab, så det skal hentes i IKEA. Det bliver rart, for pt. står alle hendes ting på gulvet, og hendes tøj er kastet ind på en hylde, som er beregnet til hendes legetøj.
Min dejlige veninde Mette Sofie har termin lige om lidt, og jeg er helt vildt spændt på at møde hendes lille baby når han kommer ud :) Hun kommer ofte på besøg og hygger med Sofia og jeg. Vi glæder os til at komme ud og trille med dem :)

Sofia skyder i vejret, og tand nr. 3 og 4 er nu på vej. Det bevirker jo at hendes søvn ikke helt er den samme som den plejer. Hun har nu i 2 dage sprunget sin middagslur over, som betyder at hun er liiiidt vrøvlet når vi kommer til eftermiddagen :) Dog sover hun så helt til kl. 7 næste morgen. Det kan mor og far godt lide ;-)


Vores elskede lille Sofia <3

Så kom dagen hvor vi fik tilbudt en plads i dagpleje. Ikke lige hvad vi ønskede, så vi er lidt i vildrede. Det er sådan at hvis man takker nej til pladsen, ja så får man 3. mdrs karantæne.. so what to do? Vi må ringe og snakke med dagplejecenteret i morgen...

onsdag den 15. februar 2012

På vinterferie i uge 6.

I sidste uge var vi et smut i Berlin, i en hel uge, og for anden gang på 1½ år. Det var en dejlig tur, men for pokker det var koldt *brrr*...
Nu vi havde været der før, så havde vi jo set alle "turistfælderne", så vi var ikke helt klar over hvad vi ville bruge ugen på.
Vi ankom lørdag eftermiddag, hvor vi brugte tid på at handle ind og falde til i vores lejlighed, tæt på Alexander Platz.
Søndag ville vi gerne se Rigsdagen, Tysklands svar på Christiansborg. Desværre var det sådan, at når man kommer med klapvogn, så skal man ansøge om at komme ind, via Rigsdagens hjemmeside, og 4 dage før man vil besøge stedet. Så det eventyr stoppede ret bradt :-/

Rigsdagen, ligger lige ved Berlin Hbf.

Kaffe og kage-pause :)

Videre gik turen så til Potzdamer Platz, hvor vi så 4 stykker af Berlinmuren. Mine tanker går til de mennesker der har lidt under denne mur. Det er forfærdeligt :(


Der Mauer, ved Potzdamer Platz
På vejen fandt vi tilfældigt dette jødiske mindemærke. Egentlig ikke noget vi stilede efter, men det var flot at se, og sjovt at gå mellem de store søjler.

Det ser ikke ud af meget, men det er et besøg værd. Ligger tæt på Brandenburger Tor

Mellem søjlerne

I baggrunden ses kuplen fra Rigsdagen, som skulle være et helt specielt besøg.

Det var hundekoldt! Sofia er puttet helt ned i klapvognen!

Salvador Dali museet blev besøgt med tanker om at vi skulle se hans mesterværker, her blev vi lidt skuffede, for der var kun tegninger og få skulpturer :( Dog fandt vi en isbjørn udenfor museet som skulle kysses ;-)

Kys bjørnen
I Berlin ligger KaDeWe -et kæmpe shoppingcenter i 7 etager, og med alverdens butikker som forhandler de rigtige mærker, Dior, Chanel, MiuMiu osv... ALT er svinedyrt, så plastikkortene forblev i pungen.
Men ganske tæt på ligger TaPaKa, som er en sushibar med runningsushi. Prisen er 15 euro, og så kan der spises ALT hvad man kan... Adressen er Marburgerstrasse, og den ligger lige ved Den Bombede Kirke.

De sidste dage vi var i byen, kom hele familien på besøg. Det var rigtig hyggeligt. Mine forældre nappede et hotel, mens søskende og kærester sov i vores lejlighed. Godt der var 2 badeværelser.
På en af vores gåture kom vi forbi Domkirken. Vi var inde i den sidste gang, og den er meget flot inden i, og uden på. Kirken har været lukket i 40 år hvor den blev gjort istand. Inden i kirken og i kælderen er der fyldt med kister fra kongen og dronningen - og deres børn.


Billedet er taget fra siden af kirken.

På den anden sidste dag, besøgte vi CheckPoint Charlie, som er obligatorisk når man er i Berlin. Her kan man læse historien omkring muren og om de der døde på deres færd over muren. Det er virkelig spændende.
I jorden rundt i Berlin er lagt brosten på en lang række. Det var her muren gik.


1961 - 1989
Østsiden, den fattige del, ikke den del man ville ønske sig at bo på.

Vestsiden
Vi kan bestemt anbefale en tur til Berlin. Der er meget at se på. Maden i supermarkederne er billigt, og det er heller ikke dyrt at gå ud at spise. Køber man en togbillet til flere dage, så man kan rejse uafbrudt med U-bahn, tog og bus, medfølger et hæfte med rabataftaler til diverse attraktioner. Dette er en god ide, da der er mange penge at spare.

Hvis du skulle have spørgsmål, er du velkommen til at spørge :)

mandag den 30. januar 2012

Totalt gå-amok udsalg hos NOA NOA..

Jeg indrømmer at det har taget overhånd. Jeg har tømt 3 butikker for tøj til Sofia i str. 12-18 og 18-24 mdr. Og JA, det er meget man får for pengene når der er -72% på varerne!
Præcis hvor mange dele jeg har købt ved jeg ikke, men ved at jeg i den sidste butik "sparede" 1600 kr i forhold til normalprisen :)

Lækker heldragt. Fik denne model i masser af farver og mønstre :)


Desværre fandt jeg kun et par af disse bukser, i baby-lyserød.


torsdag den 26. januar 2012

Opdatering af bloggen :)

Ej, jeg er simpelthen for dårlig til at opdatere. Jeg synes jeg har SÅ meget om ørerne, at det er sjældent jeg bare sidder og hænger foran computeren...

Vi har været på masser af udsalg igen... og det fortsætter. Jeg har fået "lov" til at smutte i Noa Noa igen og shoppe til Sofia. De har nemlig -72% på alt udsalg, så må forbi og handle ind til hun bliver lidt ældre :)

Så har vi fået klapvogn, og hvor er det lækkert altså. Vi har valgt en Emmaljunga Cerox. Ikke en ny, men en brugt som vi smuttede til Sjølund og hentede. Vores er dog helt sort.

Vores nye vogn i vognparken
Så er der gang i hæklerierne. Hver aften hækler jeg små sprutter. Jeg er faktisk blevet afhæng af det. Har købt en halv garnbutik og en lækker hæklenål...

Sprutte
Om en uges tid tager vi til Berlin på en lille ferie. Det glæder vi os til. Dog er vi ikke helt sikre på hvad vi skal se dernede, for vi har jo været hele turen rundt. Vi taler dog om at finde en badeland, for Sofia elsker at svømme og pladske :)

mandag den 2. januar 2012

Det forgangende år - 2011!

2011 var et år som bestemt ikke var som alle de foregående. Mest af alt pga Sofias ankomst, som forandrede alt, men også en praktik i psykiatrien som var lidt af en øjenåbner.

Jeg starede bloggen i april 2011, da jeg skulle have min barsel til at gå med et eller andet. Jeg gik jo fra allerede i april, selvom min termin først fra sidst i juni. Jeg skulle egentligt have været i praktik i hjemmeplejen fra april til juni, men da jeg havde termin og sommerferie samme dag, synes jeg det blev lige presset nok. At jeg så fik bækkenløsning oveni gjorde jo ikke situationen bedre.
Hvad bloggen skulle handle om havde jeg ikke gjort mig nogle tanker om, jeg starede den bare, og så måtte tiden jo vise hvad det ville ende med... Nu 9 måneder efter, aner jeg stadig ikke hvor den røde tråd er henne. Det er lidt en blandet landhandel, og det synes jeg er fint nok - indtil videre :)
Mest af alt handler den jo nok om Sofia - vores lille pige. Det ville være svært at komme uden om hende, for hun fylder så uendelig meget i min hverdag. Alt hvad jeg foretager mig er hun med i, stort set - på godt og ondt, for det er lidt hårdt nogen gang. Man er jo aldrig alene, ofte heller ikke på toilettet ;-) I sidste ende vil jeg jo heller ikke undvære hende :-P

Jeg har tænkt lidt over hvad man ellers kunne tilføje i bloggen. Rigtig mange skriver jo om al deres kreativitet, og om sindsygt dyrt modetøj. Der kan jeg slet ikke være med, og det har heller ikke min store interesse, for jeg har langt fra klejnerne til at købe et par sko til 2500 kr. Måske skulle jeg tilføje lidt om alle de ting nye mødre går og slåes lidt med; hvornår skal man ringe til lægen når fidusen har feber? Hvad må hun spise når hun er 6 mdr osv.. Ved ikke om det er interessant eller ej, men det er da nogle ting som jeg selv går og tænker over ret tit, for der sker jo hele tiden nye ting i udviklingen af de små. Jeg tror jeg vil kalde overskriften "BABYGUIDEN"....

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...