Nu må det ikke lyde som om jeg ikke er glad for at være mor, for det er jeg helt sikkert. MEN damn hvor jeg føler for at trække stikket ud nogen gange, og så bare være selv - helt alene...
Jeg fornemmer at vi er i gang med et tigerspring for uge 26:
I en alder af cirka 26 uger begynder det at gå op for barnet, hvor stor verden er. Der er en fysisk afstand til alle ting; lige fra bøgerne på hylden over sengen til legetøjet nede på gulvet ved siden af sengen. Det bliver optaget af, hvordan ting kan placeres indbyrdes, og det begynder at begribe forhold som \'indeni, udenfor, ovenpå, nedenunder og bagved\'.
Barnet opdager også, hvor hurtigt, der kan komme fysisk afstand mellem det selv og forældrene. Selvom barnet måske kan kravle, så kan mor og far bevæge sig endnu hurtigere, og hvis de går ind i rummet ved siden af, så er det lige så langt væk som Sydamerika for det lille barn. Barnet erkender, at det ikke har kontrol over denne afstand. Det er skræmmende at opleve, og barnet vil helst have mor eller far lige ved siden af.
Denne nye erkendelse indvirker også på barnets søvn, der bliver mere urolig, og barnet kan ligge og vride sig, som om det har mareridt. Måske vægrer barnet sig mod at falde i søvn. Men ved dette udviklingsspring skal barnet til at lære at håndtere afstanden mellem forældrene og sig selv.
Ja, tak for kaffe!! Det skal jeg lige love for. Når klokken er 18, så er jeg totalt brugt op. Sofias søvn er ikke hvad den har været. Om natten er der ikke noget, men om dagen er det kun sjatsoveri, og det trækker tænder ud.
Nogen gange kan man godt ønske sit barn, eller sig selv, laaangt væk ;-)
Onsdag er jeg blevet inviteret til julefrokost, og jeg GLÆDER mig til bare at kunne sidde og slappe af og spise min mad. Jeg måtte dog gerne tage Sofia med, men nej... Den aften er det min tur til at slappe af....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar