Pages

tirsdag den 14. juni 2011

Chokolade muffins med luft i :P

Jeg fik lyst til at bage muffins, da jeg i morgen skal på "sygebesøg" hos min veninde..

Opskriften er, og giver 12 styk
- 250 gr hvedemel
- 1 tsk natron
- 225 gr sukker
- 1 tsk vanillesukker
- 1 1/4 dl mælk
- 1 dl smeltet margarine
- 50 gr kakaopulver
- 2 ½ dl youghurt naturel
- 1 æg
- hakket chokolade efter smag

Alle de tørre dele blandes i en skål, og alle de våde blandes i en anden skål. De våde varer piskes, og hældes i de tørre varer. Det hele piskes sammen.
Dejen hældes i 12 muffinforme, kommes i en varm ovn på 200 grader (ikke varmluft), og skal bages i 20 minutter.

torsdag den 9. juni 2011

21 dage tilbage - MAX!

Hold da helt op hvor der bliver møvet rundt derinde for tiden. Og føder jeg nu, så er det jo egentligt okay, da terminen jo starter 3 uger før man er sat og slutter 2 uger efter. Heldigvis ved jeg allerede nu, at jeg ikke kommer til at gå længere end til den 30.6.

Jeg har solgt min billet til Nordals Musikfestival. Jeg synes ikke jeg kunne overskue at skulle stå op i 12 timer, og hygge mig med 5000 andre mennesker, så jeg tager hjem til mine forældre i esbjerg og hygger mig. Vandrejournalen er med - man ved jo aldrig hvad der sker, og af en eller anden årsag, ja  så fornemmer jeg at det sker denne weekend. Godt nok er Casper så til festival, men man kan vel ringe efter ham når veerne begynder, og så satse på en 22 timer lang fødsel, så han kan nå at blive ædru ;) Om ikke andet så er min mor ved min side, og min far, så mon ikke det går :)

Jeg har været fået akupuntur i dag, og bad også om at blive afsluttet, for faktisk så er det sådan, at efter baby har vendt sig med hovedet ned af, og hovedet står fast, ja så er mine bækkensmerter forsvundet. Og hvor er det dejligt at man nu kan bevæge sig lidt bedre uden det gør ondt lige dér :) At der så bare er et andet sted som driller, ja det er en anden sag.
I aften vil vi ud og spise. Vi skal på Hot Pot. Ikke at der er noget specielt over stedet, men vi har købt 2 værdikuponer a 75 kr, så vi får buffet med al verdens ting for den pris; også incl is-bar ;)

Velbekomme :P

tirsdag den 7. juni 2011

Endnu en skøn give away...

Super skønt babytæppe - det ville ikke være dårligt at eje :P


Tjek lige denne give away...

Det er simpelthen for sejt at vinde sådan en flot tallerken! Jeg VIL vinde :) Den vil pynte i min tallerkenrække som jeg er på jagt efter :P

Hulens til ugler...

Jeg var et smut i Panduro Hobby bare lige for at kigge, men faldt så over disse ugler, som en medarbejder havde lavet til en udstilling.
Nu har jeg selv 2, og de er nemme at lave:


Inderst er en styroporkugle, og så er de beklædt med filt som er klippet til alt efter hvor store man ønsker fjerene. Filtet er limet på, og enkelte steder er der sat en knappenål for pyntens skyld :)

onsdag den 1. juni 2011

Kun 29 dage tilbage :)

.. men nu er jeg også ved at have godt ømme ribben.

Jeg bliver sat i gang den 30.6.11, kl 07:45, hvis ikke det sker af sig selv inden. Det har jeg egentligt ikke tid til at det gør, for skal til Esbjerg de kommende 3 weekender ;)

Sidste omgang af fødselsforberedelserne er overstået i dag, så nu føler jeg mig godt rustet til balladen - lige indtil jeg står midt i det, og så har glemt alt om at trække vejret heelt ned i maven, og om epidural og alle de andre rare ting man kan få :) Vi tager det som det kommer.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...