Der er intet som en kop kaffe...

Nogen gange synes man bare ikke at tingene kører i den rette rille, og sådan en uge havde jeg i sidste uge. Jeg kan konstatere at:

Jeg har ammehjerne!

Dette er på trods af, at jeg ikke ammer, men giver flaske, og har gjort det siden Sofia var en lille ny smølf. Egentligt kom det lidt bag på mig, men jeg kunne jo godt se i går, da jeg kon hjem med den helt forkerte vare fra Føtex, på trods af at jeg havde udklippet med fra avisen, at der var noget galt!
Jeg har altid tænkt ordet "ammehjerne" som et udtryk man brugte når man glemte noget.. men der ligger faktisk en dybere baggrund bag dette tossede ord:

"Nogle mødre glemmer det umiddelbart efter fødslen, mens andre skal have et par dage eller måske flere måneder, før erindringen af fødselssmerten er forsvundet. Men faktisk er ammehjernen med til at bearbejde den traumatiske oplevelse, det er at føde; man glemmer det simpelthen!
Det er en form for forsvarsmekanisme efter fødselssmerten. Dermed sikrer ammehjernen på en måde menneskehedens overlevelse.
Tænk bare på, hvor skidt det ville stå til på sigt med mennesket, hvis alle kun fik ét barn"
Kilde: "alt om børn"

 

Jeg synes faktisk, at jeg i længe har haft rigtig meget koncentrationsbesvær, har ikke kunnet sidde stille og bare nyde stilheden med Sofia sov, og næsten ikke kunnet overskue at skulle ned og handle, og dette skulle jo så være svaret:

Mangel på sammenhængende søvn er en af de vigtigste årsager til ammehjerne:
det er simpelthen umuligt at tænke én eneste rationel tanke,
hvis du bliver vækket hver anden time hele natten mange dage i træk.
Det er oven i købet en kendt torturmetode!
Kilde: "alt om børn"

Hvor kaffen kommer ind i dette billede, har jeg glemt :-/ Nårh ja, den står ude på køkkenbordet - og er sikkert blevet kold... igen *suk*...