Pages

tirsdag den 23. august 2011

Sofias STORE dag - del 1

Jeg glædede mig til at komme en tur til Esbjerg, og hjem og besøge svigermekanikken og ikke mindst se mine egne forældre og alle andre i familien :)
Vi havde pakket tasker og barnevogn til den helt store medalje. Vi havde virkelig meget med, og kunne absolut ikke have mere med. Sofia havde jeg i bæresele, bare for vi kunne læsse barnevognen med autostol, flaskesterilisator og alt muligt andet gøgl...
Afsted vi triller og jeg tænker at det er godt vi kun skulle gå ned på banegården med alle vores ting, og at de så ville blive hentet i Esbjerg og kørt hjem i bil.. sådan skulle det dog ikke gå!

Det startede med at vi må vente i toget i Odense i 20 minutter fordi toget ikke virkede.
Hele vejen til Middelfart, hang vi bag et godstog fordi vi jo kom senere afsted. Det tog en helt time at komme dertil, istedet for 23 minutter som det normalt tager.
Jeg havde kun taget en flaske med til Sofia, da turen til Esbjerg normalt kun tager 1 time og 20 minutter i alt.
Da vi kommer til Middelfart kunne DSB så oplyse os om, at der var ild i en bro i Taulov, så vi kunne desværre ikke komme fra Middelfart til Kolding, men istedet til Fredericia, hvor vi så skal tage toget til Kolding. Det betød at vi skulle læsse alt vores gods af. Det måtte vi jo så gøre :(
Vi var dem der kom sidst ud af toget da vi havde SÅ meget at slæbe på. Sofia var godt utilfreds, da hun blev vækket af sin søvn for 3. gang... :( Maden var vi løbet tør for :(
Nå, men ud af toget og så i en elevator.. men nej da. Ingen elevator på den perron. Istedet var der 25 trapper..!!!!
Da vi endelig kom ud af stationen, og ventede på den ene bus der skulle køre 300 mennesker + baggage til Kolding, begyndte Sofia at skrige. Jeg var ved at få en hjerneblødning, for jeg vidste jo godt at vi ville komme sidst på den ene bus der skulle transportere os :(
Casper hentede en cola og lidt mad til os, men det hjalp ikke så meget, da der er mega varmt, fyldt med hvepse, en ryg der gjorde ondt, træthed og en skrigende baby!
Heldigvis kom der en engel forbi fra DSB, og spurgte hvor vi skulle hen.. TIL ESBJERG!!! Damen var vores redning, og sagde at vi bare skulle nappe en taxa til Esbjerg på DSB's regning. Og tak for det!!! 1500 kr kostede det, men pyt - vi skulle jo ikke betale selv ;) 

1 kommentar:

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...